
DIPLOM I IT - SOFTWAREKONSTRUKTION FOR DATAMATIKERE M.FL.
Diplomuddannelsen i it er for dig, der arbejder med softwarekonstruktion og gerne i din daglige praksis vil kunne trække på mere viden om teorier og metoder.
Uddannelsen foregår på deltid, så du kan passe dit job sideløbende med studierne. Undervisningen er tilrettelagt, så du kan bruge dine nye kompetencer direkte i dit job, og du kan inddrage aktuelle emner fra dit arbejde i projekter m.v.
Gennem uddannelsen får du kompetencer til at medvirke ved løsning af krævende datalogiske opgaver – herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi. Du lærer at anvende og vurdere metoder, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til udvikling og konstruktion af it-systemer og software.
Målgruppe
Diplomuddannelsen i it henvender sig til personer med
- en datamatikeruddannelse
- en datanomuddannelse
- en akademiuddannelse i informationsteknologi
- eller tilsvarende
og minimum to års relevant it-erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse.
Læs på Aarhus Universitet
Diplomuddannelsen i it udbydes under it-vest samarbejdet af Aarhus Universitet.
Uddannelsen består af to obligatoriske fagpakker, tre valgfrie enkeltfag samt et afgangsprojekt.
Du kan vælge at tage dele af uddannelsen eller hele uddannelsen. Hele uddannelsen har et omfang, der svarer til et års fuldtidsstudium, men tilbydes på deltid så den typisk tager tre år.
Undervisningen foregår primært som en-dags-seminarer (typisk tre fredage pr. enkeltfag - dvs. cirka én dag om måneden) kombineret med netstøttet fjernundervisning.
Se mere hos Aarhus Universitet.
Brobygning til master i it for datamatikere
Hvis du er datamatiker, kan du bruge fag fra diplomuddannelsen i it som en genvej til optagelse på Master i it, linjen i softwarekonstruktion.
Læs om brobygning til Master i it under Er du datamatiker?
