Bookmark and Share

Tilmeld dig nu


Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.
 

Implementering af it i sundhedsvæsenet

Nye it-systemer betyder ofte at der skal udformes nye arbejdsgange, og samtidig skal it-systemer tilpasses eksisterende arbejdsgange. Det giver udfordringer som stadigt flere medarbejdere i sundhedsvæsenet og hos leverandører står overfor med satsningen på indførelse af sundheds-it.

På denne fagpakke lærer du om sundhedsvæsenets karakteristika, hvorfor det kan være svært at implementere it i sundhedsvæsenet, og hvordan it-projekter styres. Du møder og diskuterer udfordringer og løsninger med andre, der står med tilsvarende opgaver.

Målgruppe:

Ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder med implementering af it, samt ansatte i det private, der arbejder med it-systemer til sundhedsvæsenet.

  Undervisningsform:

Forløbet indledes med et to-dages opstartsseminar. Herefter er der heldags-seminar ca. hver 3. uge (fredag), hvor der vil være oplæg fra underviserne, gruppearbejde og diskussion.

Derudover læsning, skriftlige opgaver og en afsluttende eksamensopgave. Kurset er normeret til 15 ECTS svarende til en arbejdsindsats på halv tid.

Der vil være en del tekster på engelsk.

Yderligere information
Indhold:

De danske regioner arbejder intensivt med indførelse af it i sundhedsvæsenet og herunder især den elektroniske patientjournal - EPJ. Implementering af disse systemer vil i løbet af de næste år øges markant.

Men implementering af it i sundhedsvæsenet stiller specielle krav og byder på specielle udfordringer på grund af sundhedssektorens særegne karakteristika. Organisationerne er præget af stærke professioner såsom læger og sygeplejersker, der har højt kompetenceniveau og arbejder med stor autonomi og ansvarlighed set i forhold til pleje og behandling. Opgavekompleksiteten og specialiseringsgraden er høj og går hånd i hånd med forsøg på standardisering og regulering. Ledelse som selvstændigt udskilt enhed er et relativt nyt fænomen, og styringsambitioner løber ind i at blive afkoblet på lavere organisationsniveauer.

Der er derfor et stærkt stigende behov for personer, der har et indgående kendskab til de specifikke udfordringer som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller.

Det drejer sig ikke blot om den overordnede ledelse af implementerings-processer, men også om på mellemleder- eller projektmedarbejderniveau at kunne håndtere både de organisatoriske, de it-mæssige og de projektmæssige udfordringer.

Denne fagpakke giver deltagerne viden og færdigheder til at arbejde professionelt med implementering af it i sundhedsvæsenet.

Udbytte:

Deltagerne i denne fagpakke lærer at

  • bruge konkrete redskaber til støtte for implementering af IT i sundhedsvæsenet,
  • identificere, analysere og reflektere over udfordringer, som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller,
  • håndtere forskellige modeller for, hvorledes sådanne processer kan gennemtænkes og analyseres.
Adgangskrav:

Bacheloruddannelse i datalogi eller informationsvidenskab, HA(dat.), HD(I) eller tilsvarende samt efterfølgende to års relevant erhvervserfaring.

Har du ikke en af de adgangsgivende uddannelser, kan optagelse ske efter individuel vurdering.

Ønskelige forudsætninger:

Kendskab til problemstillinger i forbindelse med introduktion af it i organisationer og omlægning af arbejdsprocesser/arbejdsgange.

Gode læsefærdigheder i engelsk.

Det er en fordel af have kendskab til et e-læringsværktøj.

Enkeltfag

Titel Periode Kr. ECTS Ansøg
Implementering af it i sundhedsvæsenet 01.02.14 - 30.06.14 15.000 15 AU
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
Incuba Science Park
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Indhold:

Deltagerne på faget lærer om teorier og begreber til forståelse og analyse af implementering af it i sundhedsvæsenet samt om redskaber til håndtering af disse.

Undervisningen vil vægte inddragelse af deltagernes egne erfaringer med implementering af it i sundhedsvæsenet i form af præsentationer for andre deltagere, gennem skriftlige opgaver undervejs og i eksamensopgaven.

Udbytte:

Viden
Undervisningen på Implementering af it i sundhedsvæsenet skal give deltageren viden om og forståelse for teorier, metoder og modeller inden for følgende områder:

  • Implementeringsprocesser i sundhedsvæsenet.
  • Sundhedsvæsenets karakteristika som organisation.
  • Håndtering af interessenter i sundhedsvæsenet.
  • Ledelses- og styringsudfordringer i sundhedsvæsenet.
  • Projekthåndtering, blandt andet redskaber til planlægning af projektgennemførelser.
  • Arbejds- og procesbeskrivelser.

Deltageren skal kunne forholde sig kritisk og refleksivt til de teoretiske emner.

Kompetencer
Helt konkret forventes det, at deltageren efter forløbet er i stand til:

  • at blive en kompetent medspiller i implementeringsprocesser gennem tilegnelse af teori samt ved refleksion over egen praksis,
  • at forstå dynamikken og udfordringerne i implementeringsprocesser,
  • at kende forskellige teorier, metoder og modellers styrker og svagheder,
  • på baggrund af disse styrker og svagheder at kunne vælge og argumentere for valget af teorier, metoder og modeller til håndtering og analyse af implementering af it.

Færdigheder
Deltageren skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at analysere og reflektere over de udfordringer, implementering stiller, således at vedkommende fremover til kunne indgå aktivt og kompetent i implementerings-processer. Deltageren skal kunne argumentere for de valgte teorier, metoder og analyse i eksamensopgaven.

Undervisningsform:

Forløbet indledes med et to-dages opstartsseminar. Herefter er der heldags-seminar ca. hver 3. uge (fredag), hvor der vil være oplæg fra underviserne, gruppearbejde og diskussion.

Til hver gang skal der læses og laves mindre skriftlige opgaver, som tager udgangspunkt i kurset og de cases, som kursisterne ønsker at arbejde med. Kurset er normeret til 15 ECTS svarende til en arbejdsindsats på halv tid.

Der vil være en del tekster på engelsk.

Forløbet afsluttes med en eksamensopgave, der tager udgangspunkt i den enkelte deltagers arbejde eller valg af case. Der gives vejledning i hele forløbet.

Eksamensform:

Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder besvarelse af opgaver som stilles undervejs, benyttes prøveform a), alternativt benyttes prøveform b).

a) Prøven består i en fri skriftlig hjemmeopgave, hvor problemstillingen aftales med eksaminator. Opgavens omfang er 15 normalsider.

b) Prøven består af en bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og problemstilling stilles af eksaminator. Opgavens omfang er 25 normalsider.

Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

Praktisk information

Periode:
01.02.14 - 30.06.14
Pris:
15.000 kr.
Undervisningsmaterialer: ca. 500 kr.
Forplejning og evt. ophold under seminarerne er for egen regning.
ECTS:
15
Sprog:
Dansk
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
Incuba Science Park
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Fagansvarlig:
Litteratur:

Vejledning

Faglig vejledning:
Lektor Claus Bossen
E-mail: imvcb(at)hum.au.dk
Tlf: 8716 1983

Praktisk vejledning:
Aarhus Universitet
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
E-mail: evu(at)au.dk
Tlf: 8715 2805
Træffetid: kl. 10.00-14.00, onsdag kl. 12.00-16.00.

Fagpakkeprojekter

Eksempler på projekter, som tidligere deltagere i fagpakken har arbejdet med:

  • Vikarbookingsystemet i Vikar Region Midt - opfylder det intentionen?
  • Bruger kontra udvikler - Interaktionen bruger og udvikler imellem og dens betydning for et godt Task-Technology Fit.
  • Implementering af et laboratorieafregningssystem.
  • Papir og it i sundhedsvæsenet. Case på D2, Onkologisk Afdeling i Afdeling på Aalborg Sygehus.
  • Kan elektronisk booking udføres uden brug af papirkommunikation?
  • Adræt implementering af EPJ.
  • Vurdering af implementering af Projekt Vagtcentral it-delen.
  • Evaluering af Cosmic på OUH.
  • Elsk dit standardsystem.
  • Implementering af it i sundhedsvæsenet. Vi skal blive endnu bedre.


By WildSide

it-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 70 27 68 50 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk