Bookmark and Share

Tilmeld dig nu


Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.
 

Webapplikationsudvikling

Opnå praktiske kompetencer i at strukturere, programmere, designe og implementere et interaktivt website og få teoretiske kompetencer inden for hypermedier, hypertekst og webstandarder.

Målgruppe:

Personer, der ønsker at kunne udvikle interaktive websider.

  Undervisningsform:

Undervisningen gennemføres i en kombination af seminarer, videopodcast og opgaveløsning. Hvert fag indledes og afsluttes med et seminar. Derimellem arbejder deltagerne med obligatoriske opgaver og modtager undervisning via videopodcast. Hvert fag afsluttes med eksamen.

Yderligere information
Indhold:

Fagpakken sigter mod, at deltagerne bliver fortrolige med at designe interaktive multimedier til web.

I fagpakken arbejdes der med

  • det teoretiske fundament for hypertekst og hypermedier, herunder specielt struktureringsmekanismer, formidlingsmæssige, kollaborative og sociale anvendelser såsom Web 2.0 og wikis/blogs,
  • webarkitektur og anvendelse af webstandarder, herunder specielt XML-baserede standarder, f.eks. XHTML, RSS, RDF,
  • CMS (Content Management Systems), web-services, klient-side programmering og server-side programmering.
Udbytte:

Viden
Deltagerne opnår viden omkring udviklingen af hypermediesystemer ledende op til nutidens WWW. De opnår teoretiske kompetencer inden for hypermedier og web-standarder, såvel som systemopbygningen af samme.

Kompetencer
Deltagerne opnår praktiske kompetencer i at designe interaktion til samt strukturere, programmere og implementere et større interaktivt websted. De vil herunder specifikt beskæftige sig med server- og klientprogrammering. Endelig vil de udvikle kompetencer med hensyn til brugbarhedsevalueringer af websider.

Færdigheder
Deltagerne opnår fortrolighed i at arbejde med konstruktion af interaktive multimedier på web. De forventes efter kurset at kunne planlægge og udføre webopgaver samt at have tilegnet sig viden til at kunne udvikle sig yderligere på egen hånd.

Adgangskrav:

Bacheloruddannelse i datalogi, informationsvidenskab eller multimedier eller tilsvarende.

Har du ikke en af de adgangsgivende uddannelser, kan optagelse ske efter individuel vurdering.

Ønskelige forudsætninger:

Det vil være en fordel for deltagerne at have basal programmeringserfaring samt kendskab til teknikker og værktøjer til produktion af basale, digitale medietyper og fortrolighed med brug af web, FTP og mail.

Enkeltfag

Titel Periode Kr. ECTS Ansøg
Hypermedier og web 25.08.14 - 29.10.14 5.000 5 AU
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
IT-byen Katrinebjerg
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Undervisere:
Endnu ikke fastlagt
Indhold:

Faget omhandler:

  • Basale hypertekst- og hypermedieteorier.
  • Webarkitektur, herunder sociale anvendelser som Web 2.0, blogs og wikis.
  • Webstandarder.
  • Grundlæggende serverprogrammering.
Udbytte:

Fagets mål er, at deltagerne bliver fortrolige med de basale begreber inden for hypertekst og hypermedier og med, hvordan disse udmøntes på web og internet. Deltagerne bliver fortrolige med webarkitektur og programmering i CoffeeScript og node.js. De bliver introduceret til en række teknikker og får erfaring med at anvende disse til at implementere en simpel webapplikation, som en blog, fra bunden.

Undervisningsform:

Faget indledes med et heldagsseminar og afsluttes med et halvdagsseminar. Imellem foregår undervisningen gennem videopodcast. Deltagerne forventes at skrive obligatoriske ugeopgaver, der beskæftiger sig med den gennemgåede litteratur. Faget afsluttes med en mundtlig eksamen.

Eksamensform:

Mundtlig, intern, individuel prøve med censur. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

Det interaktive og sociale web 30.10.14 - 20.01.15 5.000 5 AU
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
IT-byen Katrinebjerg
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Undervisere:
Endnu ikke fastlagt
Indhold:

Faget omhandler:

  • Det semantiske web og "folksonomy"-teknologier, såsom tagging.
  • Videregående serverprogrammering.
  • Databaseprogrammering.
  • Grundlæggende klientprogrammering.
  • HTML5.
Udbytte:

Fagets mål er, at deltagerne bliver fortrolige med mere avancerede teknikker i forbindelse med webudvikling. Deltagerne vil anvende forskellige frameworks til server- og klientprogrammering.

Undervisningsform:

Faget indledes med et heldagsseminar og afsluttes med et halvdagsseminar. Imellem foregår undervisningen gennem videopodcast. Deltagerne forventes at følge et obligatorisk opgaveforløb, der munder ud i en kørende webapplikation. Faget afsluttes med en kort skriftlig opgave.

Eksamensform:

Skriftlig, individuel designopgave af en webapplikation. Individuel bedømmelse med bestået/ikke bestået. Et obligatorisk opgaveforløb skal være godkendt, før tilmelding til eksamen er mulig.

Webevaluering og -implementering 21.01.15 - 08.04.15 5.000 5 AU
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
IT-byen Katrinebjerg
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Undervisere:
Endnu ikke fastlagt
Indhold:

Faget omhandler:

  • Brugbarhedsanalyse.
  • Evaluerings- og implementeringsmetode.
  • Web analytics.
Udbytte:

Fagets mål er, at deltagerne gennem et selvformuleret projektforløb kan få lejlighed til at anvende de i forvejen lærte teknikker i et større projekt. Foruden de udviklingsmæssige aspekter vil deltagerne i løbet af faget blive introduceret til evaluerings- og analyseteknikker egnet til webanvendelse.

Undervisningsform:

Faget indledes med et heldagsseminar og afsluttes med et halvdagsseminar. Imellem foregår undervisningen i form af projektvejledning. Deltagerne forventes i løbet af kurset at udvikle et system baseret på deres eget design. Faget afsluttes med en skriftlig rapport og et mundtligt projektforsvar.

Eksamensform:

Mundtlig, ekstern prøve i form af forsvar af projektopgaven. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

Praktisk information

Periode:
25.08.14 - 08.04.15
Pris:
15.000 kr.
Dertil kommer udgifter til litteratur.
ECTS:
15
Sprog:
Undervisningssproget er dansk, men der kan undervises på engelsk, hvis deltagerne ønsker det.
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
IT-byen Katrinebjerg
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Fagansvarlig:
Undervisere:
Endnu ikke fastlagt
Litteratur:
Udbyders info:

Vejledning

Faglig vejledning:
Lektor Niels Olof Bouvin
E-mail: bouvin(at)cs.au.dk
Tlf: 8715 6176

Praktisk vejledning:
Aarhus Universitet
Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse
E-mail: evu(at)au.dk
Tlf: 8715 2805
Træffetid: kl. 10.00-14.00, onsdag kl. 12.00-16.00.


By WildSide

it-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 70 27 68 50 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk