
Implementering af it i sundhedsvæsenet
|
Målgruppe: Ansatte i sundhedsvæsenet, der arbejder med implementering af it, samt ansatte i det private, der arbejder med it-systemer til sundhedsvæsenet. |
Undervisningsform: Forløbet indledes med et to-dages opstartsseminar. Herefter er der heldags-seminar ca. hver 3. uge (fredag), hvor der vil være oplæg fra underviserne, gruppearbejde og diskussion. Derudover læsning, skriftlige opgaver og en afsluttende eksamensopgave. Kurset er normeret til 15 ECTS svarende til en arbejdsindsats på halv tid. Der vil være en del tekster på engelsk. |
De danske regioner arbejder intensivt med indførelse af it i sundhedsvæsenet og herunder især den elektroniske patientjournal - EPJ. Implementering af disse systemer vil i løbet af de næste år øges markant.
Men implementering af it i sundhedsvæsenet stiller specielle krav og byder på specielle udfordringer på grund af sundhedssektorens særegne karakteristika. Organisationerne er præget af stærke professioner såsom læger og sygeplejersker, der har højt kompetenceniveau og arbejder med stor autonomi og ansvarlighed set i forhold til pleje og behandling. Opgavekompleksiteten og specialiseringsgraden er høj og går hånd i hånd med forsøg på standardisering og regulering. Ledelse som selvstændigt udskilt enhed er et relativt nyt fænomen, og styringsambitioner løber ind i at blive afkoblet på lavere organisationsniveauer.
Der er derfor et stærkt stigende behov for personer, der har et indgående kendskab til de specifikke udfordringer som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller.
Det drejer sig ikke blot om den overordnede ledelse af implementerings-processer, men også om på mellemleder- eller projektmedarbejderniveau at kunne håndtere både de organisatoriske, de it-mæssige og de projektmæssige udfordringer.
Denne fagpakke giver deltagerne viden og færdigheder til at arbejde professionelt med implementering af it i sundhedsvæsenet.
Deltagerne i denne fagpakke lærer at
- bruge konkrete redskaber til støtte for implementering af IT i sundhedsvæsenet,
- identificere, analysere og reflektere over udfordringer, som implementering af it i sundhedsvæsenet stiller,
- håndtere forskellige modeller for, hvorledes sådanne processer kan gennemtænkes og analyseres.
Bacheloruddannelse i datalogi eller informationsvidenskab, HA(dat.), HD(I) eller tilsvarende samt efterfølgende to års relevant erhvervserfaring.
Har du ikke en af de adgangsgivende uddannelser, kan optagelse ske efter individuel vurdering.
Kendskab til problemstillinger i forbindelse med introduktion af it i organisationer og omlægning af arbejdsprocesser/arbejdsgange.
Gode læsefærdigheder i engelsk.
Det er en fordel af have kendskab til et e-læringsværktøj.
Enkeltfag
| Titel | Periode | Kr. | ECTS | Ansøg |
|---|---|---|---|---|
| Implementering af it i sundhedsvæsenet | 30.08.12 - 31.01.13 | 15.000 | 15 | AU |
|
Datoer for undervisning:
30.-31.08.12
21.09.12 12.10.12 02.11.12 23.11.12 14.12.12 04.01.13
Udbyder:
Aarhus Universitet
Undervisningssted:
Aarhus Universitet
Incuba Science Park Åbogade 15 8200 Aarhus N
Undervisere:
Deltagerne på faget lærer om teorier og begreber til forståelse og analyse af implementering af it i sundhedsvæsenet samt om redskaber til håndtering af disse. Undervisningen vil vægte inddragelse af deltagernes egne erfaringer med implementering af it i sundhedsvæsenet i form af præsentationer for andre deltagere, gennem skriftlige opgaver undervejs og i eksamensopgaven. Viden
Deltageren skal kunne forholde sig kritisk og refleksivt til de teoretiske emner. Kompetencer
Færdigheder Forløbet indledes med et to-dages opstartsseminar. Herefter er der heldags-seminar ca. hver 3. uge (fredag), hvor der vil være oplæg fra underviserne, gruppearbejde og diskussion. Til hver gang skal der læses og laves mindre skriftlige opgaver, som tager udgangspunkt i kurset og de cases, som kursisterne ønsker at arbejde med. Kurset er normeret til 15 ECTS svarende til en arbejdsindsats på halv tid. Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder besvarelse af opgaver som stilles undervejs, benyttes prøveform a), alternativt benyttes prøveform b). a) Prøven består i en fri skriftlig hjemmeopgave, hvor problemstillingen aftales med eksaminator. Opgavens omfang er 15 normalsider. b) Prøven består af en bunden, individuel skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og problemstilling stilles af eksaminator. Opgavens omfang er 25 normalsider. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. |
||||
