Bookmark and Share

Tilmeld dig nu


Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.
 

It-organisationen

It-organisationen er under forandring, og det kræver ledelse og hensigtsmæssig organisering at honorere de ændrede krav og forventninger. It-organisationens rolle har ændret sig markant, både når det gælder drift og udvikling. På driftssiden betyder det, at rollen er skiftet fra at være it-leverandør til i dag at være serviceleverandør til forretningen. På udviklingssiden har rollen ændret sig fra ren it-udvikling til forretningsudvikling. Endelig møder mange it-organisationer en forventning om, at de bidrager til innovation i virksomheden. Fagpakken giver viden og kompetencer til at imødegå disse udfordringer.

Målgruppe:

It-ledere, it-chefer og -direktører samt it-konsulenter og it-projektledere.

  Undervisningsform:

Undervisningen gennemføres i en kombination af seminarer, gruppearbejde og selvstudier. 

3. enkeltfag gennemføres som et projektforløb sideløbende med de to øvrige fag.

Yderligere information
Indhold:

Fagpakken It-organisationen tager udgangspunkt i de udfordringer, som it-organisationer og it-ledere står overfor i dag. Deltagerne vil opnå forståelse for, hvordan en it-organisation designes og ledes professionelt, så den lever op til de krav, som forretningen, den øvrige organisation og omverdenen stiller til den.

It-organisationen og dermed it-lederen bliver mødt af krav om, at driften fungerer. Samtidig forventes det, at it-organisationen bidrager til udviklingen af forretningssystemerne og til innovation af produkter og/eller processer. For at dette kan realiseres, kræver det hensigtsmæssige organisatoriske strukturer og processer i it-organisationen. Der skal ske ledelse på mange planer - bl.a. i forhold til de mange relationer, som it-organisationen indgår i såvel internt i organisationen som eksternt i forhold til samarbejdspartnere såsom it-leverandører, outsourcingpartnere og it-konsulenter.

Samtidig er it-organisationen i mange virksomheder under forandring. Fra at have været betragtet som en it-leverandør til forretningen til samarbejdspartner med forretningen omkring udvikling heraf er der i dag i nogle organisationer tale om, at it-organisationen fungerer som en service-leverandør, der forventes at initiere forretningsinnovation. Denne forandring og de krav og forventninger, som stilles til it-organisationen, kræver ledelse og hensigtsmæssig organisering samt hensigtsmæssige strukturer og processer.

Det er disse forhold, som denne fagpakke fokuserer på. Deltagerne vil efter endt forløb have udbygget deres forståelse for it-organisationen og opnået solide redskaber til ledelse heraf.

Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag. De to første enkeltfag giver en teoretisk indføring i emnerne. På det tredje og sidste enkeltfag skal deltagerne anvende teorierne i praksis i forhold til egen organisation og/eller interesseområde - herunder skal de skabe ny viden inden for det valgte område.

I løbet af fagpakken skal deltagerne præsentere og redegøre for egne ledelsesmæssige overvejelser, egen praksis og it-organisation. Deltagerne modtager faglig vejledning samt deltager i mindre gruppearbejder med henblik på udvikling af kompetencer til at lede og strukturere en it-organisation.

Udbytte:

Gennem fagpakken skal deltagerne opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for it-organisation.

Viden:
Deltagerne opnår viden om og forståelse for teorier, metoder og modeller inden for følgende områder:

  • Organisationsteori.
  • Organisering af it-organisationen.
  • Relations- og netværksledelse.
  • Ledelse af it-operation og service management.
  • Ledelse af it-udvikling og implementeringsprojekter.
  • Ledelse af innovation.

Deltagerne skal kunne forholde sig kritisk og refleksivt til de teoretiske emner i relation til praksis.

Færdigheder
Deltagerne skal efter at have gennemført fagpakken kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at analysere en it-organisation. De skal være i stand til at identificere nuværende og kommende udfordringer og problemstillinger og komme med forslag til løsning heraf. Deltagerne skal kunne argumentere for de valgte teorier, metoder og modeller og for løsningsforslaget, ligesom de skal kunne reflektere over konsekvenser og begrænsninger i den nuværende it-organisation og identificere udviklingsmuligheder for organiseringen af it-organisationen.

Kompetencer
Deltagerne skal kunne identificere, analysere, udarbejde og afprøve løsningsforslag til problemstillinger eller udfordringer, som man som it-leder bliver stillet over for i hverdagen. Løsningen skal ske ved hjælp af relevante dele af fagområdets teorier, metoder og modeller. 

Helt konkret forventes det, at deltagerne efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at:

  • bruge metoder til at udarbejde modeller til organisering af it-organisationen under hensyntagen til de omkringliggende organisatoriske forhold som kultur, globalisering og organisationens livscyklus,
  • udforme metoder og modeller til ledelse af de relationer, som it-organisationen indgår i såvel internt som eksternt,
  • udarbejde planer for organisering af it-drift samt for it-udvikling og it-innovation,
  • reflektere teoretisk over egen it-organisation og/eller interesseområde,
  • evaluere på egen it-organisation og/eller interesseområde med henblik på at ændre og forbedre denne.

Endelig skal deltagerne kunne redegøre for de overvejelser, som implementering af de udarbejdede planer, metoder og modeller afstedkommer.

Adgangskrav:

Bacheloruddannelse i datalogi eller informationsvidenskab, HA(dat.), HD(I) eller tilsvarende samt efterfølgende to års relevant erhvervserfaring.

Har du ikke en af de adgangsgivende uddannelser, kan optagelse ske efter individuel vurdering.

Ønskelige forudsætninger:

Undervisningen er tilrettelagt ud fra, at deltagerne har følgende kompetencer:

  • erfaring med udvikling og implementering af informationsteknologiske systemer i en organisation
  • kendskab til systemudvikling
  • kendskab til grundlæggende it-begreber og it-arkitektur.

Deltagelse i tredje enkeltfag forudsætter deltagelse i fagpakkens to øvrige enkeltfag.

Enkeltfag

Titel Periode Kr. ECTS Ansøg
Ledelse af organisationen og it-relationer 01.02.13 - 11.03.13 6.000 5 AAU
Datoer for undervisning:
08.-09.02.13
01.-02.03.13
Udbyder:
Aalborg Universitet
Undervisningssted:
Konferencecenter
Aalborg
Indhold:

På faget vil deltagerne beskæftige med følgende emner:

  • Organisationsteori – organisationsstrukturer.
  • It-organisationens livscyklus.
  • Konfiguering og organisering af it-organisationen.
  • It-organisationens rolle og identitet.
  • It-organisationens omgivelser.
  • Relationsledelse i forhold til brugere, mellemledere og top-ledelse.
  • Leverandørledelse.
  • Out- og off-shoring.
Udbytte:

Deltagerne opnår forståelse for de omgivelser og forhold, som påvirker it-organisationen og dens ledelse. De vil få redskaber til at vurdere it-organisationer samt redskaber til ledelse af de relationer, som it-organisationen indgår i.

En forståelse for og forbedring af egen ledelsespraksis skulle gerne bidrage til udvikling af it-organisationen og til en forbedring af de relationer, som it-organisationen indgår i.

Specifikt er det målet, at deltagerne efter gennemførelse af faget bliver i stand til at:

  • sammenfatte og redegøre for generelle teorier om it-organisationen,
  • sammenfatte og redegøre for teorier om it-organisationens omgivelser og livscyklus,
  • sammenfatte og redegøre for teorier om ledelse af relationer,
  • anvende teorier, modeller og begreber fra ovennævnte teorier til at analysere og komme med forslag til løsning af problemstillinger i it-organisationen,
  • anvende teorier, modeller og begreber fra ovennævnte teorier til at analysere og komme med forslag til forbedring i ledelsen af relationer, som it-organisationen indgår i,
  • diskutere teoriernes relevans i relation til  it-organisationen samt foreslå forbedringer.
Undervisningsform:

Undervisningen gennemføres i en kombination af seminarer, gruppearbejde og selvstudier.

Eksamensform:

Faget afsluttes med en intern, skriftlig eksamen, som udarbejdes hjemmefra over en uge. Den samlede opgave har et omfang af min. 9 og max. 12 sider. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

Ledelse af it-drift, udvikling og innovation 11.03.13 - 22.04.13 6.000 5 AAU
Datoer for undervisning:
22.-23.03.13
12.-13.04.13
Udbyder:
Aalborg Universitet
Undervisningssted:
Konferencecenter
Aalborg
Undervisere:
Indhold:

På faget vil deltagerne beskæftige sig med følgende emner:

  • Innovationsledelse – innovative it-strategier.
  • Organisering af it-innovation.
  • Process Innovation.
  • Ledelse og organisering af it-udvikling.
  • It service Management.
  • Ledelse af it-operation.
Udbytte:

Gennem faget får deltagerne en teoretisk forståelse for organisering af it-organisationens drift, udviklings- og innovationsopgaver, som kan bidrage til at forbedre it-organisationens performance og virksomhedens konkurrencemæssige situation. Der vil i særlig grad være fokus på konceptimplementering og innovationsledelse gennem it og de strukturer, der må etableres for at realisere disse områders potentialer. 

Specifikt er det målet, at deltagerne efter gennemførelse af faget bliver i stand til at:

  • sammenfatte og redegøre for generelle teorier om it-drift i organisationen og service management,
  • sammenfatte og redegøre for teorier om it-udvikling og it-innovation i organisationen, herunder implementering af it-standardssystemer og proces innovation via it,
  • anvende teorier, modeller og begreber fra ovennævnte teorier til at analysere problemstillinger i it-organisationen inden for drift, udvikling og innovation,
  • anvende teorier, modeller og begreber fra ovennævnte teorier til at analysere og komme med forslag til løsninger og forandringer i it-organisationen,
  • diskutere teoriernes relevans i relation til it-organisationen.
Undervisningsform:

Undervisningen gennemføres i en kombination af seminarer, gruppearbejde og selvstudier.

Eksamensform:

Faget afsluttes med en intern, skriftlig eksamen, som udarbejdes hjemmefra over en uge. Den samlede opgave har et omfang af min. 9 og max. 12 sider. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

It-organisationen i praksis 01.02.13 - 28.06.13 6.000 5 AAU
Datoer for undervisning:
22.02.13
11.04.13
Eksamen:
17.06.13 - 18.06.13
Udbyder:
Aalborg Universitet
Undervisningssted:
Konferencecenter
Aalborg
Indhold:

Faget er bygget op omkring en praktisk projektopgave, hvor deltagerne anvender de teorier, metoder og modeller, der er præsenteret i de to første enkeltfag, i forhold til egen organisation og/eller interesseområde.

1-3 personer kan arbejde sammen om et projekt, der skal munde ud i en projektrapport. Emnet aftales med underviseren.

Bemærk, at gennemførelse af første og andet enkeltfag er en forudsætning for deltagelse i dette tredje fag.

Udbytte:

Efter at have gennemført faget vil deltagerne være i stand til at:

  • definere og formulere en relevant problemstilling fra (egen) praksis,
  • vælge relevante metoder og teorier fra fagpakkens pensum til belysning af problemstillingen,
  • inddrage ny teori, hvor det er nødvendigt for besvarelse af problemstillingen,
  • demonstrere overblik over teorien ved at diskutere og argumentere for valg af teori og fremgangsmåde,
  • gennemføre relevant indsamling og analyse af data til besvarelse af problemstillingen,
  • gennemføre en sammenhængende analyse baseret på en teoretisk tilgang til problemet,
  • opstille alternative forslag til forbedring af praksis på basis af analyserne,
  • diskutere, sammenligne og argumentere for den valgte løsning,
  • formidle teori, argumentation og løsning klart og velstruktureret.
Undervisningsform:

Faget gennemføres som et projektforløb sideløbende med de to øvrige fag. 1-3 deltagere kan arbejde sammen om et projekt.

Det indledes med et seminar, hvor der gives en introduktion til videnskabelig metode, udarbejdelse af problemformulering og strukturering af projektopgaven. Desuden gennemføres et midtvejsseminar.

Deltagerne vil få tilknyttet en vejleder fra Aalborg Universitet, som løbende giver faglig sparring.

Undervisningssproget er dansk, men projektopgaven kan afleveres på engelsk, hvis det ønskes.

Eksamensform:

Skriftlig hjemmeopgave med mundtligt forsvar af en times varighed pr. deltager. Opgavens omfang er 20-25 sider pr. deltager. Ekstern prøve. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen.

Praktisk information

Periode:
01.02.13 - 28.06.13
Datoer for undervisning:
08.-09.02.13
22.02.13
01.-02.03.13
22.-23.03.13
11.04.13
12.-13.04.13
Pris:
18.000 kr.
Hertil kommer udgifter til litteratur samt til forplejning og evt. ophold i forbindelse med seminarerne.
ECTS:
15
Sprog:
Dansk
Udbyder:
Aalborg Universitet
Undervisningssted:
Konferencecenter
Aalborg
Litteratur:
Ansøgningsskema:
Udbyders info:

Særlige bemærkninger

Indholdet i denne fagpakke har et vist sammenfald med indholdet i den tidligere udbudte fagpakke It-strategi og -ledelse. Disse to fagpakker kan derfor ikke begge indgå i en samlet uddannelse til master i it.

Se brochure for fagpakken.

Vejledning

Faglig vejledning:
Professor Pernille Kræmmergaard
E-mail: pkj(at)epa.aau.dk
Tlf: 9940 8210

Praktisk vejledning:
Kontorfuldmægtig Maj-Britt Skovhus
Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet
E-mail: mbs(at)learning.aau.dk
Tlf: 9940 3064

Fagpakkeprojekter

Her er eksempler på projekter, som tidligere deltagere i fagpakken har arbejdet med:

  • Outsourcing, Fra leverandør til samarbejdspartner (Kultur, tillid og relationer).
  • Forretningsmæssig værdi af it og it-investeringer hos Finanssektorens Uddannelsescenter.
  • Ny organisering og udvikling af forretnings-it.

    Forskerne fortæller

    Mød Pernille Kræmmergaard i "Forskerne fortæller".

    Hør professor Pernille Kræmmergaard fortælle om de relationer, it-organisa- tioner indgår i, og de udfordringer, it-organisationer møder i dag.


    By WildSide

    it-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 70 27 68 50 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk