Tilmeld dig nu


Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.
 

Interview om it i sundheds- og plejesektoren: implementering og gevinstrealisering

Anne Mette Møller er direktør ved Netplan Care og har taget masteruddannelse i it med specifikt fokus på fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet (fagpakken har fra 2014 fået ny titel: It i sundheds- og plejesektoren: implementering og gevinstrealisering).

Hvorfor valgte du fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet?
"Fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet var min første fagpakke på masteruddannelsen i it. Da jeg i efteråret 2010 valgte at påbegynde fagpakken, arbejdede jeg som konsulent hos Netplan. Fagpakken tiltalte mig, da jeg på dette tidspunkt havde mange arbejdsopgaver for regionerne bl.a. inden for implementering af ny teknologi."

Hvordan var det at være studerende på fagpakken?
"Da undervisningen gik i gang, åbnede der sig en helt ny verden for mig, det var helt fantastisk. Man sætter virkelig pris på ny viden, når man ikke er vant til at sidde på skolebænken. Især undervisningens sociologiske tilgang til stoffet var virkelig interessant. Og som kursist får man svar på en masse spørgsmål – bl.a. hvorfor brugerne i sundhedssektoren ikke nødvendigvis tager den teknologi i brug, man tilbyder dem? Fagpakken Implementering af it i sundhedsvæsenet var helt sikkert medvirkende til, at jeg valgte at fortsætte på masteruddannelsen i it. 

Alle fagpakkens kursister var enten fra sundhedsvæsenet eller var leverandører til sundhedsvæsenet. I undervisningen oplevede jeg flere gange, at der var så meget viden og erfaringsudveksling i lokalet, at underviseren trådte tilbage og bare lyttede med. Der var så meget fagligt ping-pong imellem kursisterne, og dette aspekt formåede underviserne virkelig at drage nytte af. Der var en helt særlig stemning på holdet." 

Hvad var dit største udbytte af fagpakken?
"På fagpakken lærte jeg rigtig meget om implementering af it og om sundhedsvæsenet samt om de specifikke problemstillinger, der findes i det fag-hierarki, der findes på et sygehus. Det var rigtig interessant for mig at lytte til de sygeplejersker, som også tog fagpakken, om hvad det vil sige at være sygeplejerske og have med it at gøre. Det var virkelig givtigt at høre, hvilke problemstillinger de tumler med, når der skal integreres nye it-systemer på en specifik afdeling."

I ens daglige arbejdsliv bliver man ikke systematisk præsenteret for et nyt emne, som man gør, når man studerer. Jeg synes ganske enkelt, det er en gave at læse en master i it." 


Læs mere om fagpakken It i sundheds- og plejesektoren: implementering og gevinstrealisering
.

Interview: oktober 2013. 

 

 

Læs også interview med tidligere deltager på It i sundheds- og plejesektoren: 
Jørn Winfred Rasmussen, forhenværende programleder ved Region Nordjylland, nu seniorkonsulent ved AmyCom A/S.


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik