Tilmeld dig nu


Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.
 

Jan Astrup er ekstern it-projektleder hos 7N.dk og kommer derfor rundt i mange forskellige virksomheder. Han er blandt andet tilknyttet Sundhedsplatformen, hvor hans fokus er it-integrationer. Jan Astrup tog fagpakken Teknologidrevet Supply Chain Innovation i foråret 2017.

Hvorfor valgte du fagpakken Teknologidrevet Supply Chain Innovation?
"Jeg valgte fagpakken, fordi jeg gerne ville vide mere om samspillet mellem it og forsyningskæderne i en virksomhed. Vil man som virksomhed øge sin konkurrencekraft, er det vigtigt at have for øje, at it ikke nødvendigvis skal behandles som et selvstændigt område, men at teknologien kan, og ofte skal, tænkes ind som en integreret del af forretningen. Supply Chain handler netop om, hvordan man kobler it og forretning sammen."

Hvordan har du brugt din viden fra fagpakken i dit arbejde?
"På fagpakken skrev jeg en opgave omkring mit arbejde som it-projektleder på Sundhedsplatformen, og den viden fra opgaven har jeg efterfølgende bygget videre på i forbindelse med, at jeg har sat nogle nye initiativer og projekter i gang.

Fagpakken har desuden givet mig en grundig og brugbar viden inden for Supply Chain-området, så jeg i dag er blevet bedre til at se mit arbejde i et større perspektiv. At blive i stand til at træde et skridt tilbage og reflektere over de projekter, jeg er i gang med, og eventuelt se det fra nye vinkler og kunne angribe det med en ny teoretisk viden - dét er meget givtigt, og det har fagpakken rustet mig i."

Hvad var dit største udbytte af fagpakken?
"Mit største udbytte fra fagpakken er den nye teoretiske og metodiske viden, jeg har fået inden for Supply Chain-området, og hvordan man kan anvende det i praksis. Det er ingen hemmelighed, at velfungerende forsyningskæder er godt for vækst, innovation og konkurrencekraften."

Hvordan var det at være studerende på fagpakken?
"Det var en fornøjelse at være studerende på fagpakken. Vi havde nogle oplagte og motiverede undervisere, der både har en god portion teoretisk og praktisk viden. Selvom man læser på kandidatniveau, og der er et krav om forskningsbaseret undervisning, så har eksempelvis professor Jan Stentoft også en fantastisk føling med, hvad der foregår ude i praksis."

Endelig skal det også siges, at vi var et mindre, men godt hold, hvor der var mange gode og spændende diskussioner.


Læs mere om fagpakken Teknologidrevet Supply Chain innovation.

Interview: september 2017. 


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik