Tilmeld dig nu


Er du allerede tilmeldt og ønsker at ændre din profil, så klik her.
 

Fagligt morgenarrangement 31. oktober 2017

Kom brugerne i møde

- med digitale spil, informationsarkitektur og interaktive produkter

Brugere af digitale produkter og services forventer, at dine løsninger er indbydende, intuitive og relevante. Konkurrencen er således stor, men de mange digitale muligheder åbner også for, at du kan tilbyde dine brugere helt nye og anderledes oplevelser, som kan tilføre din organisation ny værdi.

It-vest - samarbejdende universiteter og masteruddannelsen i it inviterer til et fagligt morgenarrangement med titlen ’Kom brugerne i møde’. Til arrangementet kan du høre tre oplæg om, hvordan du kan give dine brugere enten en bedre brugeroplevelse eller en ny måde at angribe digitale oplevelser på.

På dagen får du oplæg fra forskere ved Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet om:

 

  •       Digitale spil
  •       Tværmedial informationsarkitektur
  •       Interaktive fysiske produkter


Alle med interesse for emnet er velkomne til at deltage i arrangementet - og tag gerne din kollega med. 

Arrangementet er gratis og foregår tirsdag 31. oktober 2017 fra kl. 08.15 - 10.00 i Aarhus.

Tilmelding nødvendig senest 30. oktober kl. 10.00. 

Program

Kl.: 08.15 - 08.30:
Kaffe og morgenbrød

Kl.: 08.30 - 09.00:
'Digitale spil – sådan bruger du digitale spiloplevelser som læringsform og forandringsskaber' ved lektor Rikke Toft Nørgård og adjunkt Claus Toft-Nielsen, Aarhus Universitet

Kl.: 09.00 - 09.30:
'Tværmedial informationsarkitektur – sådan kommunikerer du med brugerne på tværs af informationskanaler ved lektor Tanja Svarre Jonasen, Aalborg Universitet 

Kl.: 09.30 - 10.00:
'Interaktive fysiske produkter – sådan arbejder du med nye former for interaktion mellem brugere og produkter' ved professor Jacob Buur, Syddansk Universitet

Kl.: 10.00 - 11.00:
Mulighed for vejledning omkring Masteruddannelsen i it.

Oplæg og talere

'Digitale spil – sådan bruger du digitale spiloplevelser som læringsform og forandringsskaber' ved Rikke Toft Nørgaard og Claus Toft-Nielsen

Hvad er digitale spil, og hvordan kan de opleves, begribes og anvendes som strukturer, systemer og mulighedsrum, der inviterer til forandring, sigter mod at overbevise eller forsøger at overtale eller forføre inden for f.eks. uddannelse, kultur, erhverv, hverdagsliv og samfund?

Dette oplæg omhandler digtale spil, og herunder hvordan Rikke Toft Nørgaard og Claus Toft-Nielsen konkret arbejder med det – både i deres undervisning og som projekt i egen praksis. 

Om Rikke Toft Nørgaard

Rikke Toft Nørgaard, lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. 

Hendes forskningsområder tæller computerspil, læring og innovation, flermedialitet, pædagogisk filosofi og design thinking m.m.

På Masteruddannelsen i it er hun underviser og fagansvarlig for fagpakken Digitale spil. 

Om Claus Toft-Nielsen

Claus Toft-Nielsen, adjunkt ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Hans forskningsområder tæller bl.a. transmedia og onlineverdener inden for computerspil, receptionsanalyse, identitet, kvalitative metoder og flermedialitet. 

På Masteruddannelsen i it er han underviser og fagansvarlig for fagpakken Digitale spil. 

'Tværmedial informationsarkitektur – sådan kommunikerer du med brugerne på tværs af informationskanaler' ved Tanja Svarre Jonasen

Dette oplæg tager udgangspunkt i, hvordan man formidler information på tværs af forskellige informationskanaler på en intuitiv måde. Informationsarkitekturens rammer omkring organisering af digitalt indhold i forhold til kanaler og brugernes behov vil være et et centralt element i oplægget. 

Om Tanja Svarre Jonasen

Tanja Svarre Jonasen er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Hun forsker bl.a. i informationsarkitektur, informationspraksis og brugeradfærd.

På masteruddannelsen i it er Tanja Svarre Jonasen underviser og fagansvarlig på fagpakken Informationsarkitektur.  

'Interaktive fysiske produkter – sådan arbejder du med nye former for interaktion mellem brugere og produkter' ved Jacob Buur

En beskrivelse af dette oplæg er på vej.

Om Jacob Buur

Jacob Buur er professor og forskningsleder ved Institut for Design og Kommunikation ved Syddansk Universitet.

Hans forskningsområder tæller bl.a. innovationsprocesser, videoetnografi, brugerinvolvering og virksomhedssamspil.

På Masteruddannelsen i it er Jacob Buur underviser og fagansvarlig på fagpakkerne Interaktive fysiske produkter og Brugerorienteret produktdesign.

Læs mere om linjen i interaktionsdesign og multimedier på masteruddannelsen i it. 

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og uddannelseskoordinator Lene Bæk Jørgensen på lbj(at)it-vest.dk

Praktisk information


'Kom brugerne i møde'

Dato: Tirsdag 31. oktober 2017

Tidspunkt: kl. 8.15 - 10.00. 

Sted: Incuba (i kælderetagen), Åbogade 15, 8200 Aarhus Nord

Se placering på kort

Gratis deltagelse

Sprog: Dansk

Parkering: Gratis på Incubas parkeringsplads. 

Tilmeldning

Tilmeld dig 'Kom brugerne i møde'.

Tilmelding skal ske senest mandag 30. oktober kl. 10.00. 


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik