Hvad er en fagpakke?

En fagpakke er byggestenen i master i it. Den består af 1-3 enkeltfag, der i indhold supplerer hinanden og sikrer en række kompetencer inden for et bestemt it-fagligt område.

Du kan vælge at følge et enkeltfag, en enkel fagpakke, eller du kan vælge med tiden at sammensætte 3 fagpakker + et masterprojekt til en hel master i it. 

Fagpakkerne udbydes inden for masteruddannelsens tre linjer: softwarekonstruktion, organisation og interaktionsdesign og multimedier. Udbuddet af fagpakker varierer fra år til år og vil løbende blive tilpasset nye teknologier og nye kompetencebehov.

Fagpakkerne varer 5-9 måneder på deltidsstudie. Du skal regne med at bruge 10-20 timer om ugen på at studere. Undervisningen er tilrettelagt efter, at deltagerne har fuldtidsbeskæftigelse, og at de kommer fra hele landet. Der er enkelte seminarer på hvert fag, og derimellem er der selvstudier og kommunikation via internettet.

Se udbuddet af Fagpakker.

 

Tilbage til FAQ


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik