Hvor lang tid tager en master i it?

Hvor lang tid du bruger på en master i it afhænger af dit temperament, og hvilke fagpakker du vælger. Der er nemlig forskel på fagpakkernes varighed, og du bestemmer selv, om du vil holde pause mellem fagpakkerne, eller om du vil fortsætte direkte på en ny fagpakke.

En fagpakke på master i it varer 5-9 måneder.
Hvis du vælger fagpakker, der varer 5-6 måneder, og du vælger at fortsætte uddannelsen løbende på nye fagpakker, kan du gennemføre en hel master i it med 3 fagpakker og et masterprojekt på 2 år.

Hvis du har tid og mulighed for det, kan du også vælge en turbomodel, hvor du tager flere fagpakker på samme tid, så du kan tage en hel uddannelse på 1½ eller måske 1 år.

Eller du kan vælge at tage et pusterum mellem fagpakkerne, f.eks. af hensyn til arbejdet, familien, eller fordi du venter på din ønske-fagpakke, så du bruger længere tid på at samle en hel masteruddannelse sammen.  
Generelt gælder det, at en masteruddannelse skal gennemføres på maksimum 6 år. Det vil sige, at du inden for 6 år skal have afsluttet alle dine eksamener og have bestået dit masterprojekt for at få titlen Master i it.

Her finder du mere information Om master i it.

 

Tilbage til FAQ


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik