Tirsdag 23. april 2013

Informationsmøder om master i it

It-vest og universiteterne indbyder til informationsmøder i henholdsvis Aarhus og Kolding, hvor du kan høre om masteruddannelsen i it og de aktuelle fagpakker, der udbydes fra august/september 2013.

Læs mere og tilmeld dig via disse links:

  • Informationsmøde i Aarhus 7. maj 2013.
  • Informationsmøde i Kolding 27. maj 2013.

Send gerne informationen videre til kolleger og bekendte, som du mener, kan være interesseret.

Ny fagpakke om It-uddannelse og brugertræning

Hvis nye it-systemer skal udnyttes optimalt, eller hvis de skal bidrage til de ønskede forandringsprocesser i virksomheden, så skal brugerne have en grundig oplæring i at bruge de nye systemer. Men hvem skal lære hvad? Hvornår? Hvem skal undervise? Og bliver man nogensinde færdig med at oplære brugerne?

Med den nye fagpakke "It-uddannelse og brugertræning" på masteruddannelsen i it kan du lære metoder til at designe effektive uddannelsesprogrammer, som tilpasses netop de uddannelsesbehov, som en konkret systemimplementering kræver.

Fagpakken udbydes af Aalborg Universitet og henvender sig til it-medarbejdere, it-konsulenter og HR-medarbejdere, der arbejder med eller ønsker at komme til at arbejde med it-støttet kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere.

Læs mere om It-uddannelse og brugertræning.

10 fagpakker for it-ledere, -udviklere, -undervisere m.v.

Masteruddannelsen i it tilbyder i alt ti fagpakker i efteråret 2013. Der er noget for dig, der arbejder med ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it:

Linjen interaktionsdesign og multimedier:

Linjen organisation:

Linjen softwarekonstruktion:

Ansøgningsfristen er 1. juni. 

Indbydelse: Soft Issues in Project Management

"Soft Issues in Project Management" er emnet for en Executive Reception torsdag 2. maj kl. 15-18 i Aarhus.
Arrangører er Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, og it-vest, og alle er velkomne.

Ved arrangementet kan du høre to indlæg:

  • Professor Kristian Kreiner, Copenhagen Business School:
    Project Management between efficiency and relevance.
  • Professor Andrea Martone, SUPSI (University of Applied Science), Schweiz:
    Coaching: does it perform more than technical competencies in Project Management.

Tilmelding senest 29. april 2013.
Læs mere om Soft Issues in Project Management.

Konference om it i gymnasiet

It-vest og Center for Scienceuddannelse ved Aarhus Universitet inviterer mandag 13. maj til konferencen "Danske unge på vej mod digital dannelse".

Konferencen sætter fokus på det nye gymnasiefag Informationsteknologi og på, hvor vigtigt det er at kende til og forstå informationsteknologiens muligheder og begrænsninger for at kunne have indflydelse i en digital verden.

Konferencen henvender sig til gymnasielærere, -ledere og -bestyrelsesmedlemmer, politikere, it-erhvervsfolk, vejledere, universitetsforskere og -ledere - kort sagt alle med interesse i unges uddannelse og kompetenceudvikling.
Deltagelse er gratis. Tilmelding senest 1. maj.

Læs mere og tilmeld dig konferencen "Danske unge på vej mod digital dannelse".


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik