Onsdag 4. maj 2016

Informationsmøde 11. maj om master i it

Onsdag 11. maj holder vi informationsmøde i Aarhus om masteruddannelsen i it.
Se programmet og tilmeld dig her: Informationsmøde 11. maj 2016

Del gerne invitationen med andre, som du tror kan være interesserede.

Netværkssikkerhed som turboforløb

På grund af efterspørgsel er fagpakken Netværkssikkerhed sat på masteruddannelsens program igen i efteråret. Fagpakken gennemføres som turboforløb over fem måneder, så de deltagere, der ønsker det, kan nå at blive klar til at fortsætte på en ny fagpakke til februar. 

Netværkssikkerhed er en fagpakke på linjen i softwarekonstruktion, og den kan indgå i en specialisering i it-sikkerhed.

Syv fagpakker på efterårets program

Masteruddannelsen i it har syv fagpakker på programmet til efteråret med studiestart sidst i august-først i september. Herunder er en lille appetitvækker til hver af fagpakkerne.

  • It i sundheds- og plejesektoren: implementering og gevinstrealisering
    Lær at håndtere de særlige organisatoriske, it-mæssige og projektmæssige udfordringer, der er ved implementering af it-systemer og velfærdsteknologi i sundheds- og plejesektoren.

  • It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder
    It kan bidrage afgørende til forretningsudvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder. Lær hvordan – lige fra de indledende analyser til ledelse af implementering af nye eller forbedrede it-systemer.

  • It-lederen
    Udvikl dine kompetencer som en it-leder, der skal bidrage til både at understøtte, udvikle og innovere forretningen.

  • It-projektledelse
    En populær fagpakke, der giver dig redskaberne til at forstå, hvad der foregår i og omkring et it-projekt, og evne til at løfte opgaven som projektleder.
  • Netværkssikkerhed
    Lær at forebygge angreb mod virksomhedens systemer og data. Du skal forstå og identificere de trusler, der kan være mod virksomheders netværk, og inddæmme angreb, hvis de alligevel sker.

  • User Experience Design
    Tag udgangspunkt i brugerne og deres følelser, når du udvikler it-systemer og -produkter. Med fokus på User Experience Design kan du skabe it-design, som brugerne føler sig godt tilpas med, og som dækker deres behov.

  • Webkommunikation og sociale medier
    De digitale medier og brugen af dem udvikler sig hurtigt og konstant. Følg med og få kompetencerne til at udnytte medierne til samarbejde og kommunikation.

Ansøgningsfristen er 1. juni 2016.

Ny fagpakke om Teknologidrevet Supply Chain Innovation

Teknologidrevet Supply Chain Innovation er titlen på den nyeste fagpakke, der udbydes på masteruddannelsen i it.

Supply chain området kan udgøre en kilde til konkurrencekraft for både private virksomheder og offentlige organisationer. Fagpakken tilbyder deltagerne både teoridannelse og et konkret kompetenceløft i forhold til at analysere, vurdere, planlægge og gennemføre teknologidrevne innovationer i virksomhedernes forsyningskæder.

Fagpakken udbydes første gang i foråret 2017.

Den matcher godt med fagpakken It og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder, som du kan komme i gang med allerede nu til efteråret.

Master i it fylder 10 år

Her i foråret er det 10 år siden, de første ca. 70 it-professionelle begyndte på masteruddannelsen i it under It-vest samarbejdet. Siden da har mere end 1200 personer fået nye kompetencer gennem et eller flere fag på uddannelsen.

Vi har samlet lidt statistik for Master i it's første 10 år.


It-vest - samarbejdende universiteter · Åbogade 15 · 8200 Aarhus N · tlf. 7027 6850 · it-vest(at)it-vest.dk · www.it-vest.dk

Cookie- og privatlivspolitik