Akademiske normer

I dit masterprojekt skal du vise, at du arbejder videnskabeligt og lever op til akademiske normer, når du producerer ny viden.

Nedenfor finder du vejledning og gode råd til at leve op til de akademiske normer. Men vær opmærksom på, at hver faglighed har sine egne normer, som du også skal vise, at du kender og mestrer.

Om master i it > Guide til masterprojekt > Akademiske normer

At skabe viden

I videnskab produceres ny viden eller nye opfattelser af eksisterende viden. Dette sker eksempelvis ved at lave beskrivelser af nye eller hidtil uudforskede fænomener, nuancering af gældende forståelser eller ved at kritisere og måske endda tilbagevise den hidtidige viden.

At skabe viden, som kan anerkendes af andre “videnskabere”, kræver, at der arbejdes videnskabeligt og akademisk. Det er sådan, man validerer den skabte viden.

Den akademiske genre

At være studerende handler derfor i høj grad om at lære at arbejde videnskabeligt og akademisk inden for ens fag. Man skal lære videnskabelig metode, akademiske normer og akademisk genre. I masterprojektet skal du vise, at du nu kan det.

Videnskabelige normer

I masterprojektet skal du arbejde videnskabeligt og leve op til akademiske normer, herunder at formidle i en akademisk genre og udvise selvstændighed samt transparens. Vær opmærksom på, at hver faglighed har sine egne faglige, akademiske normer, som du også skal vise, at du kender.

Du viser, at du kan arbejde selvstændigt og akademisk ved:

At producere ny viden	Lav en undersøgelse, der ikke er lavet før. I praksis kan det eksempelvis betyde at bruge eksisterende teori på en ny case, at sammenligne to teorier eller at undersøge et eksisterende materiale ud fra en ny vinkel. Det er særligt i opgavens analyse, du producerer den nye viden.
At forholde sig kritisk	Forhold dig kritisk til både de teorier og metoder, du anvender, samt til din egen undersøgelse, analyse og resultater.
At begrunde og argumentere	Begrund dine valg, og sørg for kontinuerligt at argumentere for, hvorfor du har taget det valg, så det er let at følge din logik og dine rationaler. Det skaber også transparens.
At udvælge og inddrage relevant litteratur	Inddrag den litteratur og eksisterende viden, der er relevant for din undersøgelse. Det skal være tydeligt og transparent, hvad det er for en viden, du bygger ovenpå, og dermed også hvad din undersøgelse bidrager med.
At anvende fagets terminologi	Anvend fagets terminologi og begreber korrekt og præcist. Hvis du introducerer nye begreber, skal du definere dem så præcist som muligt.
At italesætte antagelser og afgrænsning	Italesæt de antagelser, du har, så det er tydeligt og transparent for læseren. Sørg også for at være tydelig omkring din afgrænsning, det vil sige, hvad er det, du ikke undersøger, og hvordan påvirker det din undersøgelse og din konklusion.
At bruge fagets metoder	Brug de metoder, der er anerkendte inden for dit fag. Man skal kunne følge hvert skridt, du tager. Nogle fag arbejder primært teoretisk, andre empirisk. Nogle fag laver eksperimenter, andre interviews.

Akademisk sprogbrug

Et akademisk sprog er kendetegnet ved at være præcist, entydigt, klart, korrekt og transparent. Akademisk sprog skal altså være let at forstå, og det skal være let at følge logikker og argumentation. Det skal ikke være højtragende og unødigt kringlet.

Argumentation for ny viden

Først og fremmest er akademisk sprog argumenterende. Det vil sige, at for hver lille påstand, du fremsætter, skal du også angive et belæg. Belægget skal være fagligt funderet, altså bygge på fx teori eller empiri. Når du skriver opgave, skal du løbende i teksten underbygge dine påstande. Samtidig er det en god idé at betragte din samlede opgave som ét samlet argument med én hovedpåstand. Se mere under argumentation.

Fagligt sprogbrug

Akademisk sprogbrug inkluderer også at bruge et fagligt sprog. Det vil sige at bruge fagets udtryk, begreber og terminologi. Det kan derfor være relevant at udarbejde en begrebsoversigt eller afklaring af, hvordan de forskellige udtryk benyttes - også fra en evt. praksis med en bestemt terminologi.

Sproglige normer

Det faglige sprog har desuden nogle sproglige normer, som er særegne for faget. I nogle fag skriver man fx ikke “jeg”, men bruger et mere passivt sprog. Mens man i andre fag slet ikke kan undlade “jeg”.

Metakommunikation

Metakommunikationen i et større projekt er vigtig, da det særligt tjener følgende to formål:

1: At sikre transparens

Transparens betyder, at det skal være let at følge, hvordan du kommer frem til dine pointer trin for trin, og hvilke antagelser pointerne bygger på. Det handler altså om at vise alle mellemregninger og ikke fremsætte ubegrundede påstande. Til det skal du bruge metakommunikation. Fx “På baggrund af det x skriver, antager jeg at…” eller “For det første… fordi… For det andet… fordi….”

Du skaber også transparens ved at lave kildehenvisninger hver gang, du inddrager andres viden. Det skal være tydeligt for din læser, hvornår du anvender andres viden, og hvornår du selv bidrager.

Læs mere om litteratur og referencer

2: At guide din læser

Særligt i større afsnit er der brug for metakommunikation til at guide din læser. Man kunne kalde det sproglige vejvisere, der fortæller læseren, hvor teksten nu bevæger sig hen. Det kan være korte afsnit i starten af en større del af opgaven, mellem afsnit eller i slutningen af en større del af opgaven.

Fx “I dette afsnit vil jeg…” eller “Nu har jeg forklaret xx. I det følgende vil jeg derfor…”

Se også

At skabe viden

Den akademiske genre

Videnskabelige normer

At producere ny viden

At forholde sig kritisk

At begrunde og argumentere

At udvælge og inddrage relevant litteratur

At anvende fagets terminologi

At italesætte antagelser og afgrænsning

At bruge fagets metoder