Argumentation

Fra det øjeblik du begynder at tænke over, hvilket emne dit projekt skal handle om, er din skriveproces gået i gang.

Herunder finder du gode råd til at indgå i en dynamisk skriveproces, hvor du både producerer tekst, redigerer tekst og skriver for at tænke og skabe overblik i dit projekt.

Om master i it > Guide til masterprojekt > Argumentation

Masterprojektet som ét argument

Hvis du skriver dit masterprojekt som ét argument, bliver det lettere for dig at opbygge og udvælge indholdet i projektet hensigtsmæssigt. Argumentationen bidrager til at gøre projektet akademisk og videnskabelig. Det bliver også lettere for dig at vurdere, hvis noget af det, du har skrevet, egentlig er overflødigt og dermed kan slettes.

Argumentationen skaber en rød tråd

Ved at opbygge dit masterprojekt som ét argument skaber du den famøse røde tråd gennem hele masterprojektet, hvor alle dets dele indgår i masterprojektets samlede argumentationen og peger frem mod konklusionen.

Samtidig sikrer du dig, at din læser kan følge med og ved, hvordan du når frem til dine pointer. Med andre ord sikrer du transparens, som er en vigtig del af de akademiske normer.

Argumentation foregår på mange niveauer i dit projekt - og skal gerne gennemsyre hele din måde at skrive på - på sætningsniveau, afsnitsniveau og et overordnet niveau. Det overordnede niveau er hele masterprojektets samlede argumentation og skal kunne opstilles i Toulmins argumentmodel, som ses nedefor.

Opbyg dit argument

Du kan bruge Toulmins argumentationsmodel som inspiration til at opbygge masterprojektet som ét overordnet argument eller sikre at de enkeltstående argumenter i dit projekt er solide.

Toulmins argumentmodel indeholder tre grundlæggende elementer; påstand, belæg og hjemmel, som udgør selve argumentet. Dertil kommer tre variable elementer: styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse, som underbygger argumentets styrke.

Du kan læse mere om argumentets seks elementer nedenfor og se et eksempel på, hvordan de kan benyttes i en akademisk opgave.

Når du opbygger dit argument er det en god idé at beskrive argumentets kontekst, da det er vigtigt at vide, hvorfor argumentationen er relevant, hvad den bidrager med, hvad andre har argumenteret for osv.

De tre grundlæggende elementer er påstand, belæg og hjemmel, som udgør selve argumentet. Dertil kommer tre variable elementer som er styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse, som underbygger argumentets styrke.

Argumentets seks dele

PÅSTAND:
Det, du konkluderer, som du gerne vil overbevise læseren om er “rigtigt”.

BELÆG:
Din konklusion er “rigtig”, fordi din analyse viser det. Dermed er analysen belægget for konklusionen.

HJEMMEL:
For at læseren vil godtage din analyse som et legitimt belæg for påstanden, skal hjemlen kunne accepteres. Hjemlen er dermed en begrundelse for analysens legitimitet; for at analysen er lavet på en måde (metode) og ved brug af nogle redskaber (teori), som er accepteret i fagligheden.

RYGDÆKNING:
Rygdækningen er en slags belæg for hjemlen. Ved at inddrage belæg for, at din metode og din teori er acceptable fx ved at uddybe den bagvedliggende videnskabsteori og henvise til valid litteratur om din anvendte metode, styrker du din hjemmel yderligere.

GENDRIVELSE:
Hvis du selv påpeger argumentets svagheder, bliver det sværere for læseren at anfægte det samlede argument. Med andre ord fungerer argumentet bedre, hvis du selv kan kritisere dit belæg (påpeg analysens usikkerheder og resultater), din hjemmel (kritik af metode og teori) eller din rygdækning (kritik af det videnskabsteoretiske ståsted). Men husk, at din gendrivelse ikke skal undergrave dit argument, så du skal også påpege, hvorfor din påstand er “rigtig” på trods af kritikken.

STYRKEMARKØR:
Styrkemarkøren angiver styrken af din påstand og har dermed også betydning for, om din læser bliver overbevist af dit argument. Hvis du har analyseret ét tilfælde, kan du næppe overbevise din læser om, at du med 100% sikkerhed har påvist, at det til enhver tid gælder, at... Styrkemarkøren angiver sikkerheden, omfanget eller hyppigheden af din konklusion og skal stemme overens med den analyse, du har lavet.

Argumentation i den klassiske disposition

Ud fra en standarddisposition for akademiske opgaver kan man skitsere, hvor i masterprojektet man finder argumentets dele.

Husk på, at dette er en standard. For nogle projekter vil det give mening, at argumentets dele præsenteres anderledes, eksempelvis at gendrivelse og rygdækning fremlægges og diskuteres løbende frem for samlet. Det er ikke dispositionen i sig selv, der gør masterprojektet akademisk. Det er argumentationen.

DISPOSITION	ARGUMENTATION
Indledning inkl. problemformulering, motivation, formål, forskningsoversigt, afgrænsning og kort præsentation af teori, metode og fremgangsmåde	Argumentets kontekst Evt. kort præsentation af påstand
Præsentation af teori	Hjemmel & evt. rygdækning
Metode & videnskabsteori	Hjemmel & rygdækning
Analyse inkl. præsentation af empiri og resultater	Belæg
Vurdering & diskussion	Gendrivelse & rygdækning
Konklusion	Påstand inkl. styrkemarkør
Perspektivering	Argumentets kontekst

Læs mere om masterprojektets opbygning

Se også