Masterprojektets opbygning

Et abstract er et kort resumé af masterprojektets formål, metode, analyseresultater, konklusion og perspektivering. Abstractet skal give læseren et kort indblik i masterprojektet og mulighed for at vurdere, om det er relevant for læseren at læse hele masterprojektet.

OBS: Alle masterprojekter skal indeholde et resumé (abstract) på engelsk. I bedømmelsen af det skriftlige arbejde indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne; til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på retskrivning og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

I indledningen præsenterer du rammerne for dit masterprojekt og giver et overblik over, hvad du vil med det og hvorfor. Det er i indledningen, at du præsenterer dit emne og din problemstilling, samt hvorfor det er relevant at undersøge det, og hvordan du vil gøre det. I indledningen kan du eksempelvis nævne:

• masterprojektets emne og problem
• masterprojektets relevans
• masterprojektets formål
• brug af teori(er), empiri, metode
• begrebsdefinitioner
• masterprojektets opbygning eller en læsevejledning

Husk, at din problemformulering eller hypotese skal være tydeligt markeret enten ved brug af særlig typografi i indledningens brødtekst eller et særskilt afsnit med overskrift.

Indledningen skal hverken love mere eller mindre, end masterprojektet giver. Læs derfor din indledning og din konklusion i direkte forlængelse af hinanden, og spørg dig selv, om det, indledningen lover, bliver indfriet, og om konklusionen svarer på din problemformulering og kommer omkring alle de aspekter af masterprojektet, du nævner i indledningen.

Læs mere om problemstilling

Masterprojektets formål

Det er i indledningen, du tydeliggør masterprojektets overordnede formål. Formålet er vigtigt, fordi det er med til at begrunde, hvorfor dit projekt er interessant for andre, og hvad dit projekt bidrager med i forhold til det problem, du undersøger. Forhold dig til, hvilket formål du har med undersøgelsen generelt. Dit formål kan eksempelvis være:

• Forklarende: Du undersøger for at forklare et fænomen
• Ud fra fænomenet eller empiri (induktivt)
• Ud fra teori (deduktivt)
• Normativt: Du undersøger for at finde ‘best practice’ eller for at kunne vurdere, om et fænomen er godt/skidt
• Problemløsende: Du undersøger for at finde en eller flere løsninger på problemet
• Interventionsorienteret: Du undersøger for finde mulige interventioner eller for at se virkninger af interventioner
• Eksplorativt: Du undersøger for at opdage noget nyt om et fænomen

I masterprojektet skal du forholde sig til eksisterende viden om emnet og til, hvordan man hidtil har behandlet emnet inden for dit fag. Det kan integreres i dit projekt på flere måder, men nogle gange skal det præsenteres i en forskningsoversigt - også kaldet state of the art eller litterature review. 

Alt efter dit emne og hvilken type opgave, du skriver, kan din forskningsoversigt have forskelligt omfang. Sommetider præsenterer man kort den vigtigste forskning i indledningen eller i teoriafsnittet og løbende i masterprojektet. Andre gange har man et egentligt afsnit, som både kan redegøre for den eksisterende viden og diskutere den. 

Tal med din vejleder om, hvordan du skal inddrage og forholde dig til eksisterende viden i dit masterprojekt.

Læs mere om akademiske normer

Videnskabsteori handler kort sagt om at præsentere din egen tilgang til, hvad viden er, og hvordan viden produceres - begrundet i litteratur om videnskabsteori. Din videnskabsteoretiske tilgang vil således hænge tæt sammen med dit valg af metoder og teorier, hvilket du også kan inddrage i dette afsnit. I forhold til masterprojektets samlede argumentation fungerer videnskabsteorien som rygdækning for, at din undersøgelse/analyse, metode og anvendte teorier kan anerkendes.

Tal med din vejleder om, i hvilket omfang og hvordan du skal inddrage videnskabsteori i dit masterprojekt.

Læs mere om akademiske normer

Masterprojektets afsnit om metode og undersøgelsesdesign tjener det formål at være begrundelsen for, at din undersøgelse og analyse er acceptabel. Med andre ord vil dit metode og undersøgelsesdesign udgøre masterprojektets hjemmel i din samlede argumentation.

Metodeafsnit kan være ganske forskellige alt efter, om du laver en teoretisk opgave, en empirisk opgave eller en opgave med et produkt. Men uanset hvilken type opgave, du laver, skal du lave et design for og beskrive, hvordan du udfører dit akademiske projekt.

Dit undersøgelsesdesign skal tage udgangspunkt i de faglige metoder, du har lært i undervisningen, og skal bakkes op af teori om metoder, der fungerer som rygdækning for, at de metoder, du har brugt, er fagligt accepteret. Metodeafsnittet kan eksempelvis indeholde:

• Undersøgelsesdesign: Hvad har du gjort og hvorfor?
• Indsamlingsmetode: Hvordan har du indsamlet empiri?
• Behandlings- og dokumentationsmetode: Hvordan har du behandlet og dokumenteret empiri?
• Analysemetode: Hvordan analyserer du empiri?
• Adgang: Hvordan har du adgang til feltet? Hvad har du adgang/ikke adgang til?
• Rolle: Hvad var/er din rolle? Har din rolle skiftet?

Bevidsthed og refleksion

Et af de vigtigste elementer i dit metodeafsnit er, at du udviser bevidsthed om, hvad du gør og hvorfor. Den bevidsthed er nemlig en del af det at arbejde akademiske. Reflektér derfor over både de bevidste valg, du har taget, og de valg, du er blevet tvunget af eksempelvis ydre omstændigheder til at tage, som har betydet ændringer i dit undersøgelsesdesign eller analyse.

Læs mere om akademiske normer

Teoriafsnittet er der, hvor du præsenterer og redegør for den teori, du bruger i masterprojektet. Når du skal skrive dit teoriafsnit er det vigtigt at være anvendelsesorienteret. Det vil sige, at du kun skal redegøre for den del af teorien, du rent faktisk skal anvende i masterprojektets analyse. Teoriafsnittets funktion i masterprojektet er nemlig ikke at vise alt, hvad du ved om en teori, men at støtte din analyse - og fungere som hjemmel i din samlede argumentation.

Overvej, om det i din opgave giver mest mening at have et samlet teoriafsnit, hvor du redegør for alle de teoretiske begreber, du anvender i masterprojektet. Eller om det vil være bedre at holde teoriafsnittet til en kort præsentation af teori og i stedet redegøre for begreberne, når du anvender dem i din analyse. Tal evt. med din vejleder om det.

Analyseafsnit kan se ud på mange forskellige måder - det afhænger blandt andet af, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Men uanset, hvordan afsnittet ser ud, er analysen den mest omfattende del af dit masterprojekt. Det er i analysen, du fremsætter alle dine belæg for masterprojektets påstand i den samlede argumentation.

Fordi analysen er så omfattende, er der et særligt stort behov for metakommunikation om, de forskellige skridt du tager i analysen, så din læser kan følge med i logikken og fremgangen.

Læs mere om akademiske normer

Analysens opbygning

Start analyseafsnittet med overordnet at præsentere genstanden, du vil analysere (empiri, data, artefakter osv.), og de redskaber, du analyserer med (metode, teori, begreber). Derefter kommer selve analysen, hvor du går i detaljer med din undersøgelse - hvor genstand og redskab mødes. Selve analysen kan du eksempelvis bygge op efter BAV-strukturen:

• Beskrivelse: Hvor du beskriver den del-genstand, du nu vil analysere (fx et citat eller en tabel)
• Analyse: Hvor du analyserer del-genstanden ved brug af teorier og begreber
• Vurdering: Hvor du vurderer, hvad analysen af del-genstanden siger om den samlede genstand

BAV-strukturen kan således gentages igen og igen indtil alle dine del-genstande er analyseret.

I masterprojektets diskussion skal du på den ene side kritisere din egen undersøgelse og på den anden side forsvare din undersøgelse. Det styrker samlet set argumentationen i dit masterprojekt. Du kan eksempelvis kritisere:

• Din analyse (argumentets belæg) ved at påpege analysens usikkerheder og udfordre analysens resultater
• Din metode og din teori (argumentets hjemmel) ved at påpege styrker og svagheder
• Det videnskabsteoretiske ståsted (argumentets rygdækning) ved at påpege, hvad det betyder for masterprojektets undersøgelse

Husk, at din diskussion ikke skal undergrave din opgave. Du skal altså fremsætte kritikpunkter (argumentets gendrivelse), og samtidig argumentere for, hvorfor din undersøgelse og dermed din konklusion alligevel er pålidelig.

Når du møder udfordringer undervejs i din undersøgelse, kan det ofte være input til dit diskussionsafsnit. Prøv derfor at stoppe op og spørge dig selv, hvorfor udfordringen er opstået, og skriv det ned, så du løbende samler stof til din diskussion.

Din konklusion er påstanden i masterprojektets samlede argumentation. Konklusionen indeholder resultater af din analyse, som du vil overbevise din læser om. Konklusionen skal derfor indeholde svaret på din problemformulering eller en be-/afkræftning af din hypotese, som du har fundet frem til i analysen.

Alt efter formålet med din undersøgelse, som du har præsenteret i masterprojektets indledning, tager konklusionen forskellige former:

Udover at svare direkte på din problemformulering eller be-/afkræfte din hypotese, bør din konklusion også opsummere masterprojektets hovedpunkter og resultater i kort form samt vurdere din metode og din fremgangsmåde. Du skal ikke præsentere nyt stof i din konklusion. 

Et godt råd:

Når du har skrevet masterprojektet, så prøv at læse din indledning og din konklusion i direkte forlængelse af hinanden, og spørg dig selv, om det indledningen lover bliver indfriet, samt om konklusionen svarer på din problemformulering og kommer omkring alle de aspekter af masterprojektet, du nævner i indledningen.

I perspektiveringen vender du tilbage til argumentets kontekst, som også findes i indledningen. Perspektiveringen kan være et selvstændigt afsnit efter konklusionen, men er ofte en del af konklusionen. Det, du skriver i perspektiveringen, skal tage udgangspunkt i det, du allerede har skrevet i masterprojektet. Du skal således ikke introducere ny teori eller påstande, der kræver nye belæg.

Perspektiveringen kan eksempelvis indeholde:

• hvordan masterprojektets resultater har betydning eller relevans
• hvordan masterprojektets undersøgelse og resultater relaterer sig til den eksisterende faglige viden
• hvordan masterprojektets undersøgelse og resultater relaterer sig til en samfundsmæssig eller virksomhedens kontekst
• hvordan man kan undersøge emnet fremadrettet